Min tilgang og filosofi

Det betyder at jeg ikke behandler symptomer, men har syn for hele det menneske som sidder foran mig. Jeg ser på problemer i konteksten af det liv og det miljø de opstår i, og ser de fleste symptomer/problemer som meningsfulde reaktioner på udfordringer i ens liv frem for tegn på sygdom eller dysfunktion. 

I dag er der udbredt forståelse for at krop og psyke hænger uadskilleligt sammen, og skal derfor behandles som en helhed. En somatisk eller oplevelsesorienteret tilgang inddrager en fokus på klientens følelser, kropslige fornemmelser og indre oplevelser frem for kun at analysere tanker og adfærdsmønstre. Forskning har vist at behandlinger der kombinerer en intellektuelt/kognitiv forståelse (top-down) med en kropslig oplevet erkendelse (bottom-up) har meget større effektivitet og fører til dybere langvarig forandring.

Mit primære fokus er altid at støtte klientens ressourcer og kapacitet for connection til sig selv og andre. Selvom vi i terapi ofte undersøger de blokeringer som forhindrer klienten i at leve det liv de ønsker, er det vigtigt at fokusset på problemerne ikke kommer til at skygge for de ressourcer klienten samtidigt bærer med sig. Det, vi giver fokus, vokser. Og især når man arbejder med regulering af nervesystemet, er det vigtigt at tage sig tid til at registrere de ’positive’ sensationer eller forandringer mod et mere reguleret nervesystem, så det får tid til at forplante sig og integreres i hele kroppen.

Selvom vi ofte taler om fortiden i terapi, er det vigtigt at fortiden ikke kommer til at blive vigtigere end nutidig oplevelse. Det er i nutiden at vi har agens og magt til at skabe forandring. Ved at blive mere bevidst om hvordan vores tidligere oplevelser påvirker vores nutidige mønstre og strategier, kan der komme mere klarsyn og flere handlemuligheder i nuet.